søndag den 9. december 2012

9. December

 

9. december og 2. søndag i advent.

Her i Søttrup er der kommet masservis af sne, og et flot vinterhvidt landskab kan ses overalt.

Men ak ak ak der er jo også ulemper ved det. Især når man bor på landet og har en grusvej. Heldigvis har vi en SUPERNABO, der gerne lige svinger indenom, når han er på tur med gummigeden. TAK FOR DET.

Jeg bliver indendøre i dag og tager en rolig dag ovenpå en hyggelig julefrokost i går.

Tror vi skal hygge os med æbleskiver  i eftermiddag. Men det var jo opskriften den 1. december, så i stedet får I opskriften på  Mads’ ynglingssmåkager, nemlig:

 

Mads’ Vancouverkager ca. 60 stk.

 

125 g smør

125 g sukker

78 g kokosmel

100 g brun farin

100 g hvedemel

75 g havregryn

1 æg

½ tsk natron

2 tsk vaniliesukker

½ tsk salt

 

Rør smør og sukker smidigt, og tilsæt derefter de øvrige ingrediense.

Ælt dejen sammen.

 

Form dejen til kugler på størrelse med en valnød, og sæt dem på en plade med bagepapir. Tryk kagerne let flade med en gaffel dyppet i vand.

 

Bag kagerne på næstøverste rille i forvarmet ovn ved 200o C i ca 10-12 minutter.

 

Afkøl kagerne på en rist og opbevar dem i en kagedåse, hvis ikke de bliver spist inden. Vil give Sønnike ret, gode er de!

m2134 GOD 2. SØNDAG I ADVENT.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar