tirsdag den 4. december 2012

4. December


Radioen kører i baggrunden. Den fortæller om et par biler, der har givet hinanden et lille “december-kys” ude på en af de kolde, glatte veje.

For en sjælden gang skyld, er der en fordel ved at være pensionist. Jeg skal ikke ud i kulden og vintermørket, men kan være indendøre i varmen.

Måske jeg skal fatte bageskålen og slå dej op til en gang chokoladeboller, familien kan få varmen på, når de senere i dag, kommer hjem igen.

Chokoladeboller 18-20 stk


25 gram gær

1 dl lunkent vand

1 dl fløde

2 spk sukker

1/4 tsk salt

25 gram smør

2 æg

75 gram mørk chokolade

ca. 500 gram hvedemel.

æg til pensling.


Findel gæren i skålen og rør den ud med vandet.

Tilsæt fløde, sukker, salt, smeltet afkølet smør og sammenpisket æg sammen med det meste af melet.

Rør dejen godt og kom mere mel i til den har passende konsistens.

Hak chokoladen groft, bland den i og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Ælt dejen let igennem og del den i stykker, der formes til boller. Chokoladen må ikke “titte frem”  i dejen, da den bliver bitter ved bagningen ellers.

Efterhæver lunt ca 30 minutter.

Pensles med sammenpiset æg. (Her er et lille fif, at piske ægget med en smule salt og lade det stå lidt, så er den meget nemmere at pensle ud på boller eller andet der skal pensles) 

Bages på nederste erille i forvarmet ovn ved 225o C  i  5 minutter. Derefter dæmpes varmen til 200o C og bollerne bager videre til  de er lette og gyldne efter ca 15. minutter.

Spises lune med eller uden smør.

GOD 4. DECEMBER.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar