søndag den 23. december 2012

23. December

,

Gemalen og jeg sidder lunt og godt indendøre med “morgenkaffen” og avisen, men vi kan høre vinden suse udenfor.

Skønt at vide, at vi ikke lige nødvendigvis skal ud i det kolde vejr.

 

I aftes var vi til en rigtig hyggelig fødselsdag ude hos Cathrine, Phillip og Cecilie, og i dag er det så til til at hygge os herhjemme sammen med Mads og Ditte, som begge to er hjemme.

Og måske hvem ved….. det kunne jo være vi skule bage nogle af dem her:

 

Jule-cupcakes (12 stk)

 

Dej:

150 g smør

150 g brunt farin

3 æg

1 tsk vanilleekstrat

150 g hvedemel

1 spsk sødmælk

½ tsk stødt nellike

1 tsk kanel

1½ tsk bagepulver

 

Glasur:

200 g smør

55 g brunt farin

2-3 spsk sødmælk

200 g flormelis.

 

Pisk smør og sukker sammen.

Tilsæt æg, vanilleekstrat og mælk i.

Bland mel, bagepulver og krydderier og rør det forsigtigt i.

 

Fordel dejen i 12 papirforme  og  bag dem midt i ovnen ved 180oC i ca. 20 minutter.

Lad dem afkøle på en rist.

 

Til glasuren opvarmes 55 g af smøret sammen med den brune farin ved lav varme.

Tilsæt nu 2 spsk mælk og rør til det bliver en tyk karaelsovs. Stil det til afkøling.

Pisk det resterende smør med flormelis og tilsæt derefter den afkølede karamelsovs lidt efter lidt under omrøring.

Tilsæt evt. mere mælk, hvis blandingen er blevet for tyk.

 

Fordel glasuren på kagerne med en sprøjtepose og pynt evt hver cupcake med et stykke hel kanel og en hel stjerneanis.

 

 002God 4. søndag i advent

                                                   og glædelig 23. december.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar