onsdag den 19. december 2012

19. December

 

Onsdag før jul.

Hvis ikke klejnerne er i hus, er det ved at være på tide.

 

Nogle år skal de være små og sprøde, andre år skal de være tykke og bløde lige som disse her.

 

Store Norske Klejner (ca 20 stk)

 

1 pk gær

1,5 dl mælk

50 g sukker

1 spsk vanillesukker

½ tsk kardemomme

2 æg

100 g blødt smør

ca 500 g mel

2 pk palmin.

 

Lun mælken og rør gæren ud med deri. (husk ikke for varmt)

 

Tilsæt sukker, vanillesukker og kardemomme, samt æg og rør godt

.

Tilsæt nu 2/3 af melet og smøret i små tern. Ælt/rør dejen godt. (gøres nemmest på røremaskine)

Tilsæt nu mel lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålen.

 

Lad dejen hvile ca ½ time.

 

Ælt dejen igennem og rul den ud i en firkant på et ,meldrysset bord.

skær nu aflange firkanter ca 5x10 cm-

Skær et hul i hver firkant, og træk den ene ende af dejstykket her igennem, når du vrider klejnen. ‘

 

Varm palminen op til 180oC  (Når det syder omkring en tandstik af træ)

Kog klejnerne få ad gangen. Vend dem, når de har fået en fin gyldenbrun farve.

Læg dem på fedtsugende papir.

 

Smager dejligt  lune med appelsin eller citronglasur på.

 

004

God 19. december

Ingen kommentarer:

Send en kommentar