Selv om jeg ikke arbejder mere, skal mine tidligere kolleger ikke glemmes. Tænker tilbage på en vidunderlig tid, og det “kribler” i mig hvergang jeg besøger dem, for lige at blande mig lidt stadigvæk.
Jeg havde lovet dem kage til deres læremøde i dag, og det blev til en kage lavet over en vindertegning og omkvædet fra skolens 40 års jubilæum.
Sammen danner vi rammen om det vi kan li’ –
om vores skole som er fri.
For barnet gror i voksne spor,
den lille viden den blir stor.
Sammen danner vi rammen – sammen danner vi rammen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar