lørdag den 31. december 2011

Nytår = status

Så nærmer 2011 sig sin afslutning, og jeg sidder her tilbage og tænker på et år der gik, og et nyt år, der snart melder sit komme i gode venners lag.

 

I år, er vi (hosbonden og jeg) helt alene af sted i ordets bogstavlige forstand. Alle vore tre børn skal i år fejre nytåret sammen med deres kærester. Smiley med åben mund 

Cathrine sammen med Phillip og deres dejlige sorte labrador Samson og den lille “bebsen” i vente.

Mads sammen med Sabrina, som vi aldrig har mødt, men som virker rigtig sød, ud fra det han har fortalt. Det er en lidt mærkelig følelse at tænke på, han i år sidder nede i Bremen, og fejrer nytåret.

Ditte er taget ned til Martin i Voel ved Silkeborg, og derfra tager hun op på efterskolen.

Så alt i alt er der med ét pludselig stille igen, her hjemme.

 

Hosbonden og jeg drager senere mod Gatten, hvor vi skal fejre nytårets komme med Bent og Grethe + deres 2 mindste Mille og Frederik. En tradition vi har haft i mange mange år, og som jeg håber bliver ved, selv om vi ikke er for gode til at løbe sammen i årets løb. Smiley, der blinker

Jeg er sikker på det bliver SUPER HYGGELIGT!!!!

 

Jeg vil gerne takke jer alle og ønske jer et godt og lykkebringende nytår.

GODT NYTÅR TIL ALLE     Smiley med åben mundSmiley med åben mundSmiley med åben mund

Ingen kommentarer:

Send en kommentar